Den lange vej for USB standarden

Når du køber en computer i dag kan du med sikkerhed vide at al tilslutning af ekstraudstyr foregår via USB standarden. Det lille stick der siden 1996 har været tænkt som afløseren af det virvar af forskellige løsninger der i mange år var en af de primære årsager til at PC havde et lidt klodset ry i forhold til Apples maskiner.

Apple er kendt for deres smarte designs, og dette gælder absolut ikke kun når vi taler om udseendet af deres computere. De har haft en total kontrol med deres maskiner da ingen andre end Apple selv må udvikle eller producere deres type af computere. Dette har naturligvis skabt et marked hvor alle Apples produkter har brugt samme typer stick og porte til tilslutning af ekstraudstyr.

Ideologien omkring PC’en er en helt anden. Her kan alle fabrikanter producere hver deres bud på en computer, hvilket har givet en sund konkurrence som har gjort PC til det billige alternativ til en, på mange måder, dyr Apple computer.

Desværre havde den ideologi sin pris for brugeren, for hver type PC havde nærmest sit eget system af stick og porte.

Det valgte firmaer som bl.a. Intel, Microsoft, IBM, Compaq at gøre noget ved, og i 1994 satte de sig sammen og skabte USB stickket. I 1996 kunne forbrugeren så begynde at for første gang begynde at bruge dette lille stick med de store muligheder.

Pludselig var alle nye PC’ere fyldt med USB porte, klar til at blive fodret med USB stickket. Det var nu at PC producenterne skulle vise at den klodsede fortid var ovre, og en ny smart fremtid var begyndt. En fremtid hvor alt hvad man købte af udstyr til sin PC var sikret tilslutningsmulighed med et snuptag via det standardiserede USB stick.

I lang tid var Apple folket dog ret afvisende overfor USB stickket. De havde nemlig deres pendant til PC’en nye vidunder: Firewire.

Egentlig var forskellen svær at få øje på, men populariteten for Firewire var alligevel så stor at mange PC producenter valgte også at sætte en Firewire port i deres computere, sådan for en sikkerheds skyld.

Årene er i mellemtiden gået og man må dog sige at sejren for USB stickket har været total. I dag er det sjælden man ser Firewire i en PC, til gengæld ser man altid USB i en både i Apple computere og i PC’ere.

Så husk på udtrykket USB, det er nemlig kommet for at blive.