På Bornholm er mødefaciliteterne er lige så forskellige som naturen er alsidig.
Hotellerne tilbyder alt fra intime lokaler, som minder mere om adelige stuer til store professionelle konferencelokaler med et maksimum på 350 personer.
Alle hotellerne ligger enten direkte til havet eller med få minutters gang til Østersøens bølger. I pauserne kan man nyde udsigten eller strække benene på stranden eller i klipperne.
Moderne AV-udstyr er en selvfølge og måtte der være specielle ønsker, imødekommes disse gerne.
Skal det være anderledes, findes der mulighed for at vælge "Smørkælderen" på Hammershus, Bornholms Middelaldercenter, aftenmøde på Bornholms Kunstmuseum, Oluf Høst Museet eller det nye oplevelsescenter NaturBornholm.
Det er jo nærliggende at tænke på både, når nu Bornholm er omkranset af Østersøen. Her kan vi naturligvis også hjælpe - om det skal være ombord på en skonnert eller en fiskekutter!
Under Eksempler viser vi et udsnit af de mange muligheder, og er der andre ønsker end de her nævnte, så lad os det vide og vi vil forsøge at få det arrangeret.